Søndagskoncert: Står under himlen

Søndag d. 10. marts 2019, kl. 15:00

Ved koncerten medvirker salmedigteren Iben Krogsdal og Aarhus Universitetskor under ledelse af Søren Kinch Hansen.

Iben Krogsdal er en af vores mest anerkendte salmedigtere, og hendes salmetekster sættes i musik af et væld af dygtige, danske komponister med sans for det enkle og sangbare. De nye salmer synges over hele landet.

Iben Krogsdals salmer er karakteriseret ved stor farverigdom og dramatisk spændvidde og en u-idyllisk sans for at gå i lag med både det lyse og det mørke.

Koncertens idé er at modstille de udtryksstærke digte, ofte parafraser over gammeltestamentlige tekster, med kormusik af matchende udtryksmæssig spændvidde. Et forløb hvor Ibens digtoplæsning veksler med storslået kormusik af Bo Holten, Henry Purcell, James MacMillan, Arvo Pärt med flere.

Iben siger om koncerten: ”..den røde tråd i koncerten er livet mellem sorg og glæde. Teksternes dramaturgiske forløb er følgende: Fra glæde/undren – over angst, lidelse og død – til klage og bøn – og til sidst opstandelse/glæde.”

Koncertprogram: 
Entre: 
gratis
Adresse: 
Hjortshøj Kirke, Smedebakken 14, 8530 Hjortshøj